mod bænk kopier

LEJEBETINGELSER

Alrø Forsamlingshus udlejes kun til personer, der er myndige og i stand til at indgå juridisk bindende aftale.

Ved indgåelse af aftale om leje af forsamlingshuset fremsendes lejekontrakt i 2 eksemplarer. Lejemålet gælder, når kopien af den fremsendte lejekontrakt er returneret med lejers underskrift og depositum indbetalt i Jyske Bank, reg. nr. 7250, konto nr. 1381049, senest 10 dage efter kontraktudstedelsen. Depositum tilbageføres efter lejemålets ophør, dog med fradrag for eventuel manglende oprydning/rengøring og/eller ituslået service.

Lejebeløbet og slutrengøring indbetales senest 6 uger før lejemålets begyndelse. Ved afbud efter indbetaling af lejeafgiften refunderes kun rengøringsgebyret.

Huset skal afleveres som angivet i oprydningsvejledning, der følger med lejekontrakten, ellers er lejer erstatningspligtig. Ved undladelse af eller ved manglende oprydning foretages fradrag i det indbetalte depositum. Liste med erstatningspriser for ødelagt eller ituslået service er ophængt i køkkenet.

Lejer er indforstået med, at Alrø Forsamlingshus er et røgfrit hus. 

Borde og stole må ikke komme udenfor forsamlingshuset. Petanquebanen må kun benyttes til petanque – ikke som parkeringsplads. Camping må kun finde sted på det sydøstligste hjørne af boldbanen, dvs. så langt fra naboen som muligt.

Oprydningsvejledning

OM OPRYDNING, CAMPERING, AFFALD M.V.

OPRYDNING

Toiletter

  • Gulve støvsuges.

Store Sal

  • Stole og borde stilles på plads.
  • Gulve og sofa+lænestol støvsuges. 

Lille Sal

  • Stole stables
  • Køleskab tømmes, slukkes og efterlades åbent.
  • Gulve støvsuges.

Garderobe og baggang

  • Gulve og måtter støvsuges.

Køkken

  • Køleskab, kølebord og fryser tømmes, slukkes og efterlades åben med et viskestykke eller klud i lågen
  • Komfur, ovne, service o.li. rengøres 
  • Emhættefilter udtages og rengøres i opvaskemaskinen – hvis komfuret har været i brug.
  • Opvaskemaskinen tømmes for vand og slukkes. Den rengøres i henhold til vejledningen 
  • Kaffemaskinen rengøres i henhold til vejledningen og slukkes.
  • Borde og vask aftørres.
  • Skraldespande tømmes. Nye poser sættes i.
  • Gulv fejes.

Udendørs arealer

  • Papir, cigaretskod osv. fjernes.
  • Flaget hænges til tørre i garderoben 
 

Ituslåede ting må ikke smides ud. De lægges på køkkenbordet og afregnes ved aflevering. Ved undladelse eller mangelfuld rengøring tilbageholdes et beløb fra det indbetalte depositum.

 

 

img 3133
alrø

CAMPERING

må kun finde sted på det sydøstligste hjørne af boldbanen, dvs så langt fra naboen som muligt.

AFFALD – hvis der er ophængt en nyere affaldssorteringsguide i huset skal den følges – ellers gøres følgende:

Rengjort, komprimeret emballage skal i emballagebeholderen. Heri må ikke komme plastposer.

Restaffald skal – i det omfang der er plads – i restaffaldsbeholderen. 

Skulle en af beholderne være fuld, bedes man tage sit affald med sig